Image of Christoffer Bro

Christoffer Bro

Christian Christoffer Christoffersen Bro er søn af lærer Viggo Johannes Christoffersen Bro (død 1937) og hustru søndagsskolelærer Anna Christensen (død 1964). Han blev stud.mag. og havde læst hos Einar Juhl, da han kom på elevskole på Aarhus Teater 1958-60. Der fik han straks debut som Puk i "En skærsommernatsdrøm". Han viste også sit komiske talent som Jonatan i "Folk og røvere", som Elin Reimers partner i musicalen "Rose Marie" og som Herløv i "Eventyr på Fodrejsen" i 62. I 1959 var han med til at oprette Forsøgsscenen i Århus. Han spillede i revyer på ABC-teatret i 62/63, og på Dansk Skolescene var han Peter i "Anne Franks dagbog" i 62 og Leander i "Scapins gavtyvestreger" i 64. I 1963 var han også på Folketeatret som Pierrot i "Don Juan". I tv spillede han Les i "Jimmys tog" i 63 og Lexy i "Candida" i 64. I København fik han mange gode opgaver - bl. a. som Kirsebærkat i "Sommeren" på Boldhus Teatret, som "Kong Ubu" i Riddersalen og som Søren Brun i "Radiserne" på Allé Scenen med søsteren Vigga Bro som Trine. Christoffer Bro var pioner i det opsøgende teaterarbejde på landets arbejdspladser. Han var direktør på Gladsaxe Teater i årene 1972-1984, hvor der bl.a. blev vist følgende forestillinger: "Niels Klim", "Heksejagt", "Hvem er bange for Virginia Woolf?" og "Kristihimmelfartsfesten". Efter tiden som teaterchef fortsatte Christoffer Bro som skuespiller og har været instruktør på teatrene. Han iscenesatte bl.a. revyen "Spektakler i juli", "Lille Malcolm", "Arbejderen kan 300 ord", "Hvem er det der blir snydt", "Månebørn", "Henrik og Pernille" og "Med hatten lige på hovedet". Han havde roller i "The Boys in the Band", "Seks på Weekend", "Den gamle dame besøger byen", "Clockwork Orange", "Rygter, rygter", "Eventyr på fodrejsen", "Brok" og i mangfoldige andre opsætninger. Fra 1963 til 1978 var han gift med skuespillerinden Helle Hertz, med hvem han fik 3 børn. De er alle - Anders Peter, Nicolas og Laura - uddannede skuespillere. Han filmdebuterede som marinesoldat i filmen "Sorte Shara" og har gennem årene haft en del småroller. Han spillede Tom i "Paradis retur", Soldaten i "Sommerkrig" og han medvirkede i en række sengekantsfilmm ligesom han havde roller på TV. Bl.a. huskes han for sin rolle som Fiffig Jørgensen i julekalenderen "Nissebanden i Grønland" fra 1989 og han spillede den usympatiske Nicolaisen fra Taxanævnet i TV-serien "Taxa" i 1998-1999.


Read bio at tmdb | Read bio at Wikipedia
Born:
Oct 30, 1935
Movie/TV Credits:
16
First Appeared:
In the movie Father of Four: In the Countryside 1955-11-07
Latest Project:
Movie Wild Flowers 1997-10-05
Known For
Poster of Black Harvest
Poster of Paradise and Back
Poster of Peters landlov
Filmography
Movie Wild Flowers Detective Commissioner 1997-10-05
Movie Hjælp - min datter vil giftes 1993-04-02
Movie Black Harvest Frands Uldahl 1993-11-05
Series Nissebanden i Grønland Fiffig-Jørgensen 1989-12-01
Movie Danmark er lukket 1980-10-31
Movie The Moelleby affair Ingeniør 1976-12-26
Movie Bedside Head Erik Barneweller 1972-03-03
Movie Bedside Highway Journalist Edward 1972-09-15
Movie Bedside Dentist 1971-09-03
Movie Mor bag rattet 1965-11-05
Movie Hold da helt ferie Kim Kærbo 1965-12-26
Movie Paradise and Back 1964-02-21
Movie Tine 1964-09-04
Movie Peters landlov Peter 1963-06-27
Movie Sorte Shara 1961-09-29
Movie Father of Four: In the Countryside 1955-11-07
Show me another film
Random Artist
Protect yourself from online tracking

Are you sure you want to hide this?